TRO · NATUR · FÆLLESSKAB
For medlemmerKontaktSøg
Forside / Om Forn Siðr
Om Forn Siðr

Et fællesskab
med gamle rødder.

Forn Siðr er Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Vi samles om de nordiske magter og skaber rum for tro, ritualer og fællesskab.

Hvorfor er vi her?

Forn Siðr blev stiftet i 1997. Trossamfundet forbinder mennesker, der ønsker at praktisere asatro, og formidler viden om troen og den nordiske kulturarv.

Fællesskabet findes både i landsdækkende samlinger og gennem tilknyttede lokale blótlaug. Trossamfundet hjælper også med livsritualer og kontakt til ritualforrettere.

Et fælles grundlag

Vi lægger vægt på forbindelsen til magterne og naturen, på personligt ansvar og på at møde andre med gæstfrihed og respekt. Der er plads til forskellige religiøse fortolkninger.

Læs om grundlaget

Medlemmernes trossamfund

Altinget er den øverste besluttende myndighed, og bestyrelsen varetager den daglige drift. Trossamfundet er partipolitisk neutralt og ikke-missionerende.

Se den aktuelle bestyrelse
Læs de gældende vedtægter

Vølse, vores medlemsblad

Vølse rummer artikler, beretninger og refleksioner fra fællesskabet. Det udkommer fire gange årligt, og det er muligt at abonnere uden medlemskab.

Læs om Vølse og abonnement